Tale til konfirmanden - ord må gerne betyde noget!
Tale til konfirmanden - ord må gerne betyde noget!
De fleste af os, har prøvet at sidde til en fejring af én af livets store begivenheder og glo ned i sovseresterne og krumme tæer i stiletterne over talerne til festens hovedperson.
Nu er jeg jo ikke den store taler, men….
De fleste af har også prøvet at glippe lidt med øjnene under tale nummer tolv mellem hovedret og dessert.
OG så har langt de fleste af os prøvet af være hamrende nervøse for selv at skulle opdigte - for slet ikke at nævne: fremføre - en tale til én af vores kære!
Måske er du én af de heldige - og nervøse - der skal skrive til en konfirmand dette forår?
Hvis du er, har jeg her et par tips til dig!
Less is more!
Når vi skal holde en tale til en vigtig begivenhed, kan vi få en fornemmelse af, at vi er nødt til at indfange selveste sandheden om den person, vi taler til, i vores ord.
Det virker som en skræmmende stor opgave, og vi får derfor behov for at bruge en masse flotte tillægsord til at beskrive modtageren af talen.
Men her er en hemmelighed:
Du kan aldrig indfange hele sandheden om et menneske og hvad det menneske betyder for dig - heller ikke hvis du taler i en time.
Det vil altid kun være et øjebliksbillede- eller en række øjebliksbilleder.
Lad lige det synke ind.
Altid kun et øjebliksbillede.
Derfor : Skær ned på de flotte ornamenterede tillægsord og fokuser på at skabe et par levende og nærværende øjebliksbilleder af vedkommende.
Det er meget mere engagerende og bevægende!
Brug sanserne.
Tænk på din tale som små scenarier, lytterne skal kunne træde ind i. Scener, hvor du viser noget vigtigt om festens midtpunkt, så det kan ses, høres, føles - og måske endda lugtes og smages! Hvis vi kan give vores lyttere en oplevelse, af at være der selv, er det allerede en bedre tale end de fleste!
Det vigtige er relationen.
Hvis du gerne have, at din tale kan mærkes, så tal om, hvem dagens hovedperson er for dig! Du kan alligevel ikke indfange alt, hvad et menneske er, så vær ikke bange for at være helt fuldstændig subjektiv - det er kun et plus, når du holder en personlig tale! Jo mere du tør at stå ved dig selv og dine egne følelser - desto stærkere en tale.
Og husk så at være konkret, når du gør det! (se evt. tip nr. 2 igen)
Rigtig god fornøjelse!
